Historie

Husdyrauktionen i Brørup blev grundlagt i 1956, af de lokale landbo og husmandsforeninger. Disse foreninger er siden fusioneret på forskellig vis. Ejerne er i dag Familielandbruget Sydvest, Sønderjysk Landboforening og Jysk Landbrug

Mange forhold er ændret i landbruget fra 1956 og frem til i dag og Husdyrauktionen er væsentligt anderledes i dag end ved opstarten for 60 år siden.

Det er dog fortsat

- udbud og efterspørgsel, der sætter prisen på dyrene i ringen.

- et anråb, et vink, eller et mere diskret blink, der tilkendegiver overfor auktionarius, at man afgiver bud.

- sådan, at dyret i ringen skifter ejermand i samme øjeblik, auktionshammeren falder.

- inde på det velkendte kontor, der bliver betalt for dyret umiddelbart efter auktionen.

Med Husdyrauktionen har vi at gøre med en institution, hvor ikke kun det rationelle tæller. Men hvor også begreber som socialt samvær, tradition, kontinuitet og unikke oplevelser tæller.

Begreber som vi inderst inde alle værner om.